Historien bag


Den mest kendte piercing i vores kultur er ørepiercingen. I gamle dage havde sømænd en guldring i øret. Hvis sømanden døde skulle hans sjæl ifølge troen til dødsriget Hades. For at nå dertil skulle den over gruens og forfærdelsens flod Styx. Men de dødes sjæle kunne ikke kommer over floden uden hjælp fra færgemanden Charon. Charon var ifølge sagnet en gammel gråskægget mand med skipperhue, som tog betaling for at sejle sjælene over floden. Guldringen skulle tjene som betaling for turen, og derved sikre sømandens sjæl en plads i dødsriget.

Ørepiercingen i dag:
For en del år siden var der et "kodeks" der sagde at havde en mand en ring i højre øre så var han homoseksuel. I vore dage er der som med så meget andet, sket en opblødning af dette. At se piger og drenge med multipiercircede ører er et dagligdags syn, her er alt tilladt. Men i homo-kredse er det stadig tegnet med den enlige ring i højre øre.

Piercinger i ørerne
nu blevet så meget andet end selve øreflippen. Tragus piercingen der sidder i den lille ”flap” foran øret er vældig populær, lige som en del af de andre mere specielle ørepiercinger. Det er nemlig ikke længere forbeholdt ganske få at have en af disse noget mere avancerede piercings.

Navlepiercingen
kendes helt tilbage fra Faraoernes Ægypten. På den tid var det kongefamilliens privilegium at bære en navlepiercing.

Piercing i brystvorten hos mænd
kan dateres tilbage til Cæsar's Rom. Centurionerne i hans garde brugte deres ringe til at holde deres kapper på plads når de gik. - og selvfølgelig også til at vise deres mandighed! - Ikke noget ukendt fænomen i dag. Brystpiercinger hos mænd fik for alvor popularitet da Axl Rose fra "Guns and Roses" viste sin piercede brystvorte frem i musikvideoerne midt i 90'erne.

Piercing i brystvorterne hos kvinder
kendes dels fra Solkongens hof, dels fra Victoria tidens England. Begge steder blev piercingen brugt til at fremhæve brystvorterne yderligere. At det så også forøger følsomheden har sikkert også været kendt allerede den gang. Den vist mest kendte piercede kvindebrystvorte må siges at være Janet Jackson’s der blev vist frem ved ”et uheld” til superbowl.

Tungepiercings
har været kendt i århundreder bl.a. i Indien hvor det var/er en mulighed for fattige gøglerfamillier at få en i truppen (oftest et barn) piercet. Hvorfor så det? Fordi barnet så kan optræde med et nummer der går ud på at ofret (barnet) får et søm banket igennem sin tunge! For den menige tilskuer ser det ret livagtigt ud da hullet i tungen ikke kan ses af andre end ham der banker sømmet i. Ydermere virker det endnu mere voldsomt når "ofret" har en smule blod i munden i forvejen. Tungepiercingen har fået en stor popularitet. Dette skyldes ikke bare dens provokerende fremtoning, men også dens stærke erotiske signal.

Intimpiercings:
Laves på både mænd og kvinder.

Mænd:
Prince Albert,
den mest omtalte af alle. Historierne går på at Garderne omkring dronning Victoria skulle have haft denne piercing for ikke at deres lem skulle sidde "uanstændigt". En anden version går på at dronning Victorias mand, Prince Albert skulle have haft sådan en piercing for at holde forhuden tilbage… I dag er det den absolut mest populære intimpiercing til mænd. Med rette; for ingen piercing heler så ukompliceret og giver sin ejer og dennes partner, så megen glæde.

Ampallangen
som er en piercing på tværs gennem pikhovedet (vandret) kommer fra Borneo. Her er/var det et "must" for en rigtig mand at få lavet sig en Ampallang for at kunne tilfredsstille sin kommende hustru.

Apdravyaen
som er en piercing på tværs gennem pikhovedet (lodret) er nævnt i det ældgamle Indiske kærlighedsskrift Kama Sutra. Her er den nævnt som et middel til at give en mand der ikke kan tilfredsstille sin kone.

Hafada’en
er en piercing i pungen. Brugt hos visse arabiske folkeslag som et værn mod onde ånder. Senere også set hos bla fremmedlegionens soldater der havde taget denne skik til sig. Ganske populær i dag også da det er en ret synlig piercing.

Cavic’s
sidder på skaftet af mandens pik og laves også..

Kvinder:
Klitorisforhud,
en af de absolut mest populære piercings jeg laver. Er synlig, giver ingen gener i det daglige. Ofte siges det at den forøger følelsen hos kvinden.

Skamlæbe piercingen
laves ofte som et par over for hinanden. Giver en forøget følelse i området de sidder i og er udover at være synlige også lette at fungere med i det daglige.

Christina piercingen
som sidder på venusbjerget laver jeg ikke. Den kommer nemlig ofte ”i klemme” med stramme bukser, sidder i vejen ved sex og heler ekstremt dårligt da den sidder i rent fedtvæv.